FRANSK STEMNING
 

Lejebetingelser



Transport
Du skal selv arrangere din transport til og fra Frankrig og siden informere os om, hvornår du ankommer / rejser.

Vi påtager os intet ansvar for eventuelle problemer, der måtte opstå som følge af f.eks. forsinkelser eller aflysninger ved transportselskabet eller agenter herfor.

Booking betingelser
Du skal have indbetalt et depositum på 25% af den samlede leje før din booking er sikret. Bekræftelse på booking samt en kvittering, der viser, hvor meget der er modtaget samt hvor meget, der resterer at betale vil blive fremsendt til dig pr. e-mail når betaling af depositum er registreret.

Betaling af restbeløbet ( de resterende 75% + et sikkerhedsdepositum på 250 Euro forfalder til betaling senest 4 uger før ankomstdatoen. Hvis restbeløbet af en eller anden grund ikke er indbetalt til tiden forbeholder vi os ret til at annullere din booking af ferieboligen.

Ved lejeaftaler, der indgås på en dato senere end 4 uger før planlagt ankomstdato, forfalder lejen til betaling i fuldt omfang med det samme.

Særlige behov og ønsker
Du bedes venligst orientere os om eventuelle særlige behov eller ønsker på tidspunktet for booking af ferieboligen. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at imødekomme dine ønsker, men kan naturligvis ikke garantere, at det altid er muligt.

Depositum for sikkerhed og elforbrug
Et sikkerhedsdepositum på 250 Euro refunderes på betingelse af, at der ikke er mangler eller skader på ferieboligen og dens inventar ved afrejse. Elektricitetsforbrug afregnes og fratrækkes dette depositum.

Vores lokale repræsentant vil orientere os om evt. mangler eller skader efter dit ophold og om muligt dokumentere sådanne ved hjælp af digitale fotos. I tilfælde af, at vi opdager mangler eller skader, vil vi dokumentere disse overfor dig som lejer, og om nødvendigt fratrække den dermed forbundne omkostning, før dit sikkerhedsdepositum refunderes.

I øvrigt skal eventuelle skader, tab m.v. altid erstattes eller kompenseres for inden afrejse fra feriehuset. Kontakt os venligst i tilfælde af problemer.

I kontrakten beder vi om de nødvendige oplysninger, så vi kan refundere dit sikkerhedsdepositum (fratrukket elforbruget) til dig efter opholdet.

Slutrengøring er ved afrejse obligatorisk, hvorfor der på stedet betales et beløb på 65 Euro for rengøringen og 20 Euro for vask af linned og håndklæder

Priser
Vores priser er baseret på de aktuelle, kendte omkostninger og udgifter i Euro, således som det fremgår af vores hjemmeside.
Så snart der er indgået en kontrakt om leje af ferieboligen vil lejen være fastlagt til den i kontrakten fastsatte sum og den angivne valuta.

Elektronisk betaling
Det lejebeløb, der fremgår af kontrakten, skal også være den nettosum, der indsættes på vores bankkonto.

Afbestilling
Hvis du afbestiller før tidspunktet hvor den fulde kontraktsum forfalder til betaling (dvs. inden 4 uger før planlagt ankomstdato) vil vi forsøge at udleje huset til anden side.

Hvis det lykkes os at udleje huset til anden side, vil vi refundere det indbetalte beløb fratrukket et administrationsgebyr på 25 Euro.

Hvis det ikke lykkes os at udleje ferieboligen til anden side, vil du ikke kunne få refunderet det indbetalte beløb. Det anbefales, at du undersøger, om din rejseforsikring dækker sådanne tab.

Hvis en afbestilling finder sted efter at det fulde lejebeløb er forfaldet til betaling (dvs. senere end 4 uger før planlagt ankomstdato) er du forpligtet til at betale hele den aftalte leje, hvis vi ikke kan udleje huset til anden side. (Dette gælder uanset om beløbet endnu ikke måtte være indbetalt).

Også i dette tilfælde er det muligt, at din rejseforsikring dækker sådanne udgifter, hvilket vi derfor anbefaler, at du undersøger. Hvis det lykkes os at udleje huset til anden side, vil vi naturligvis refundere det indbetalte beløb, dog fratrukket et administrationsgebyr på 25 Euro.

Ferieboligen
Ferieboligen i Lourges må kun bebos af de personer, der står anført på kontrakten og må ikke videreudlejes under nogen omstændigheder.

Det maksimale antal personer, der må overnatte i vores sommerhus må ikke overstige aftalte personer.



Lejeperiode
Lejeperioden begynder kl. 16.00 (4pm) på ankomstdagen og slutter kl. 10.00 (10am) på afrejsedagen.

Rygning
Det er ikke tilladt at ryge indenfor i ferieboligen. (Men gerne udenfor!)

Generelle forpligtelser for lejer
Den ansvarlige underskriver af lejekontrakten skal være fyldt 21 år og skal kunne påtage sig ansvaret for at leve op til kontraktens forpligtelser på hele rejseselskabets vegne for så vidt angår betaling og alle andre indgåede aftaler. Dette inkluderer accept af disse lejebetingelser.

Som gæst forpligter man sig til at efterlade feriehuset i samme stand som man forefandt det ved ankomsten. Med undtagelse af slitage ved almindeligt brug skal eventuelle skader straks anmeldes og erstattes af lejer.

Uhensigtsmæssig adfærd
Vi forbeholder os ret til at aflyse eller afbryde opholdet i vores feriebolig såfremt et eller flere medlemmer af rejseselskabet udviser en adfærd, der generer, skader eller er til fare for andre. I tilfælde, hvor vi vurderer at en adfærd er uacceptabel, forbeholder vi os ret til at aflyse eller afbryde opholdet i ferieboligen på et hvilket som helst tidspunkt. Vi påtager os intet ansvar i den forbindelse og vil ikke yde nogen form for dækning af omkostninger som følge af aflysninger eller afbrydelser med denne begrundelse. Ej heller vil vi i sådanne tilfælde yde nogen form for kompensation.

Adgang til ejendommen
Som ejere af ejendommen skal vi eller vore lokale repræsentanter gives adgang til ejendommen på et hvilket som helst rimeligt tidspunkt i løbet af lejeperioden. Det er bestemt ikke noget almindeligt forekommende, men det kan være nødvendigt f.eks. af hensyn til reparation og vedligeholdelse til gavn for lejer.

Rejseforsikring
Selvom Frankrig er et moderne samfund, med gode hospitalsfaciliteter, er der alligevel forskel mellem Frankrig og Danmark på en række områder.

Man kan ikke regne med automatisk at være forsikret, når man transporteres i bus, taxa eller andre motorkøretøjer. Dette gælder også leje af motorkøretøjer, bl.a. også de populære jetski, man lejer på stranden.

Vi vil derfor anbefale, at man sikrer sig at have tilstrækkelig rejse- og sygeforsikring for alle medlemmer af éns rejseselskab.

Sikkerhed
Frankrig er et relativt sikkert og fredeligt sted og der er ikke meget kriminalitet. Ikke desto mindre kan vi ikke påtage os ansvar for tab af eller skade på gæsters ejendom under opholdet i vores feriehus.
Lejer skal sikre sig at børn er under opsyn til enhver tid i huset og i og omkring swimmingpoolen.

Vi tilråder lejere at være særligt opmærksomme på følgende: swimmingpoolen og området omkring swimmingpoolen, parkeringsområdet, trapper og balkon. Gulvene i og omkring huset er af sten og klinker, som alle kan være glatte, især hvis de bliver våde.

Udspring i poolen er under eget ansvar, ligesom der henstilles ikke at løbe omkring poolen.

Vores ansvar

Vi lægger stor vægt på sikkerhed og sundhed og har gjort vores bedste for at huset og omgivelserne er sikre.

Ved at acceptere lejebetingelserne accepterer lejer og medlemmerne af rejseselskabet også, at ejerne af udlejningsejendommene ikke på noget tidspunkt eller under nogen omstændigheder kan gøres ansvarlige for begivenheder, der måtte påvirke et medlem af rejseselskabets velbefindende inkluderende personskade, sygdom, død, tab eller skade på personlig ejendom uanset årsag, som opstår i eller ved huset, det omgivende område og swimmingpoolen.

Ejerne af udlejningsejendommene påtager sig intet ansvar for omstændigheder, der skyldes lejers egne handlinger eller tredjeparts handlinger.

Ejerne af udlejningsejendommene påtager sig intet ansvar, hvis lejeaftalen påvirkes af Force Majeure. Hvis vi bliver nødt til at ændre eller aflyse en lejeaftale som følge af Force Majeure, hvilket inkluderer men ikke er begrænset til at omfatte krig eller truende krig, oprør og civil uro, svigtende forsyning af el, vand m.v., terrorist virksomhed, naturkatastrofer, brand, oversvømmelse, vejrlig, transportproblemer eller andre begivenheder, der er udenfor vores kontrol.

Hvis vi før lejerens ankomst til ferieboligen er nødt til at foretage ændringer vil vi gøre vores yderste for at informere lejeren, men er ikke på nogen måde forpligtet hertil og ikke på nogen måde forpligtet til at yde kompensation i den forbindelse.

I det usandsynlige tilfælde at vi ikke kan tilbyde ferieboligen ved lejerens ankomst til boligen, vil vi tilbyde en alternativ bolig indenfor samme prisniveau uden yderligere omkostninger for lejer.

Klager og uoverensstemmelser
I det usandsynlige tilfælde, at man som gæst har klager eller problemer, bedes man i øvrigt kontakte os direkte og med det samme.

Lejeaftalen indgås på grundlag af disse lejebetingelser. Enhver tvistighed er underlagt thailands lovgivning og begge parter anerkender til enhver tid at følge afgørelser truffet af det franske retsvæsen.

Betingelser:

§ Priser inkluderer government tax.

§ Priser inkluderer ikke forbrug af el, rengøring og linnedvask

§ Maximum ophold af 4 personer medmindre andet er aftalt.

§ Check-in er på lørdage efter kl. 16.00 medmindre andet er aftalt.

§ Check-ud er på lørdage ikke senere end kl. 10.00 medmindre andet er aftalt.

§ Depositum udbetales til lejer på efter afrejsedag når aflæsning af EL og gennemgang af hus er foretaget.

§ Depositum kan udbetales kontant eller overføres direkte til lejers bankkonto via Internet Bank.

Lejers ansvar:

Lejer er forpligtet til at behandle ferieboligen, med alt hvad dertil hører, omhyggeligt og på behørig måde, idet han hæfter for alle skader, som han eller ledsagende personer måtte forårsage.

Lejer er selv ansvarlig for person- og tingskade under lejemålet.

Lejer er ansvarlig for, at han eller ledsagende personer ikke er til gene for ferieboligens naboer eller øvrige omgivelser. Såfremt lejer eller ledsagende personer udviser grov, uagtsom adfærd eller handlinger fremkaldt med forsæt, forbeholder vi os ret til, uden varsel og med øjeblikkelig virkning at ophæve lejeaftalen.

Vi vil i dette tilfælde ikke være forpligtet til at tilbagebetale hele eller dele af lejebeløbet.

lej hus i Provence-sommerhus i Frankrig-feriebolig i Sydfrankrig
Lav din egen hjemmeside med mono.net